Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læringsmiljø

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

  • Vi har daglige rutiner og opdeling, der giver genkendelighed for børnene
  • Vi har rum, som børnene kan navigere i. Garderobe, wc/puslerum, vi gør brug af læringsmiljøer på stuerne
  • Vi understøtter barnet i at være aktiv i egen læring, dannelse og udvikling
  • Vi er tydelige og opmuntrende i vores kommunikation
  • Vi indretter rum efter børnegruppen med blik for materiale, stemning, farver, ro, motoriske udfordringer og leg på flere niveauer
  • Vi planlægger dagen i forhold til struktur og organisering.

             

Eksempler:

  • Vi styrker barnets selvstændighed ved at være støttende i alle dagens aktiviteter og rutiner, som fx når vi spiser, tager tøj af og på mm
  • Vi bruger sprogstrategierne fra ”Sammen om Sprog”.
  • God kommunikation er en simpel sætning/spørgsmål, som det enkelte barn kan forstå. Vi er særlig opmærksomme på fælles beskeder, for at sikre at alle børn er med. Vi afstemmer hele tiden situationen i forhold til det enkelte barn.
  • Børn der vil lege med dukker i dukkekrogen har let tilgang til mad, service m.m. som let kan kombineres i legen.
  • På badeværelset har barnet sin egen kurv og kender rutinen, som gør det er let at navigere i og være aktivt deltagende.

Planlægning er en vigtig del, for at komme i mål med aktiviteter og rutiner. At de voksne ved hvad de skal, skaber større overblik og dermed et godt miljø. I vuggestuen gøres der brug af et skema med daglige rutiner og en opdeling af børn og voksne i forskellige læringsrum. I børnehaven deler de sig op ud fra aftaler der indgås mellem børnene, barn/voksen, alder og aktivitet.