Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i vuggestuen

Vi starter dagen i vores fællesrum.

7:00 - 7:45

Her er der mulighed for at spise morgenmad, for de børn, som ikke har spist hjemmefra.

For de børn, der har spist hjemmefra, vil der være stille aktiviteter i et af funktionsrummene.

8:00 - 9:00 Vi leger på stuerne, læser, lægger puslespil og meget mere.
9:00Formiddagssnack for børnene, hvor vi serverer brød, frugt og et glas vand - børnene er fordelt på to stuer.
9:30

Dagens aktiviteter starter.

Børnene opdeles i små grupper med 9 børn og 2 voksne i hver gruppe og går i et af de fire funktionsrum. Her tager vi udgangspunkt i vores eventyr-årshjul.

10:30De yngste børn spiser frokost.
10:55De ældste børn spiser frokost.
11:00 - 11:40

Børnene får skiftet bleer. De yngste børn bliver puttet i barnevogne.

Vi har 8 udendørs sovepladser. Det er som udgangspunkt de yngste, eller de børn, der stadig sover 2 gange om dagen, der kan sove ude.

11:40

De resterende børn bliver lagt ind på deres madrasser for at få deres lur.

Der er 4 personaler, der sidder hos børnene i den første halve time, derefter sidder der 1 personale sovevagt.

Alle børn i vuggestuen skal på madras og hvile 30 minutter. Hvis de ikke falder i søvn bliver de taget med ud i alrummet, hvor der er rolige aktiviteter.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vækker ikke sovende børn.

14:00

Børnene begynder så småt at vågne fra deres lur.

Det er en hyggestund med nærkontakt, hvor vi giver rum og tid til, at barnet stille og roligt kan vågne. 

Børnene får skiftet bleer. 

14:00De børn, der er vågne, får en en lille eftermiddagssnack, som typisk består af rugbrød eller knækbrød, frugt eller grønt og mælk.
15:00 - 16:15

For at skabe en rolig eftermiddag deler vi i denne periode børnene op i mindre grupper.

Her kan der både være fri leg og voksenstyrede aktiviteter.

Vi kan også finde på at smutte en tur på vores legeplads. Om sommeren lukker vi oftest en af stuerne ned om eftermiddagen og går ud på legepladsen.

16:15 - 17:00

Vi samles med børnehaven på en stue eller på legepladsen.

Her er vi, indtil vi lukker kl. 17:00 og siger tak for i dag og på gensyn.