Børnesyn og perspektiver
Reflektér:
Gennemgå refleksionsspørgsmålene. I skal tage udgangspunkt i jeres daglige praksis og gerne komme med konkrete eksempler.
- Hvordan arbejder vi med løbende at følge børnenes spor, oplevelser og interesser? Hvad gør vi for at indfange alle børns perspektiver? Er det de samme børn, vi altid får øje på?
- Hvordan arbejder vi regelmæssigt med børnenes feedback, fx på personalemøder, som input til vores faglige dialog?
- Hvornår har vi senest brugt børnenes perspektiver som grundlag for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø? Hvilke nye indsigter nåede vi frem til? Hvad ændrede vi som resultat af vores indsigter?
- I hvilke situationer kunne det være relevant at inddrage børnenes perspektiver, hvor vi ikke gør det i dag?
Vurdér:
I hvilken grad bruger vi disse forskellige til gange til at inddrage børnenes perspektiver?
Diskutér og vurdér spørgsmålet med udgangspunkt i jeres praksis den seneste måned. Der er valgt tre tilgange til at inddrage børneperspektiver. I kan supplere med flere tilgange.
Beslut:
Hvordan vil vi styrke de dele af vores pædagogiske praksis, hvor vi har vurderet, at der er behov for udvikling?
Tag stilling til, hvilke behov I har for udvikling. Overvej de fire tiltag i cirklen, og beslut jeres næste skridt.