Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med hjemmet

I Børnehuset Støberigade og Skovbo er vi altid åbne for dialog med forældrene. Det kan både foregå formelt ved møder og mere uformelt ved ”garderobe-samtaler”. Derudover bruger vi Aula i forhold til information til og fra forældre.

Samarbejdet med forældrene tager altid udgangspunkt i barnets udvikling og trivsel. Når vi taler om barnet, handler det derfor om at skabe genkendelighed mellem hjem og institution. Det kunne f.eks. være ved hjælp af anekdoter fra barnets dagligdag.

Som forældre til et barn i Børnehuset Støberigade og Skovbo er det også altid muligt at få et godt råd eller vejledning. Det kunne f.eks. handle om brug af sut, selvhjulpenhed eller udfordringer i institutionen og i hjemmet.

AT KUNNE SELV giver dit barn selvværd, følelsen af succes og mod på nye udfordringer.
Gennem dagen arbejder vi med dit barns selvhjulpenhed.
Vi arbejder blandt andet med, at dit barn lærer, at tage tøj af og på - Her sætter vi pris på, at dit barn har blødt tøj på uden knapper og lynlås, som er let for dit barn selv at tage af og på, at dit barn har undertrøje og underbukser på fra ca. 18 måneder og at dit barn har sko på med velcrolukning, at dit barn selv kan kravle op og ned fra stolen, sandkassen og lave borde, at dit barn deltager når vi rydder op, når hagesmækken skal i vasketøjskurven, når vi henter ting og det at hente ting for hinanden, når vi vasker borde af.
Vi laver genkendelige rutiner og lærer dit barn at forstå vores hensigt og sætter ære i at forstå dit barns hensigt.
I takt med din barns alder arbejder vi med, at barnet kravler, går op og ned ad trapper, går og holder fast i klapvognen/i hånden når vi er på tur, når de større børn går på tur øver vi, at de holder hinanden i hånden og bliver i rækken, hjælper de andre børn med at tage overtøj og sko af og på.
De ældste børn i vuggestuen motiverer vi til at sidde på toilettet, når vi skifter ble.
Vi støtter op om dit barns følelsesregulering. Vi støtter barnet i at kunne sige ´JA` og `NEJ`. Vi sætter ord på dit barns følelser. Vi støtter barnet i selv at kunne rejse sig op efter et lille fald og komme tilbage til legen/aktiviteten.
Vi arbejder blandt andet med, at styrke dit barns motoriske færdigheder, dit barns sociale
færdigheder og dit barns sproglige udvikling.
Vi ved:
ALTING LYKKES MEGET BEDRE NÅR VI GØR DET I SAMARBEJDE MED JER FORÆLDRE