Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kommunikation og sprog

Revideret: 2021

 

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

  • Vi inddeler i små grupper og er opmærksomme på sammensætningen af grupperne
  • Vi arbejder med ”Sammen om sprog”
  • Vi har dialogisk læsning, vi læser bøger, børnene har bøger de selv kan nå
  • Vi har sprogkasser
  • Vi holder samlinger med sang, fagter og sanglege
  • Vi bruger rim og remser
  • Vi har billeder på væg i børnehøjde, vi kan tale ud fra
  • Vi har legemiljøer, der inviterer til sproglige interaktioner
  • Vi sætter ord på alt
  • Vi samtaler om det, som barnet er aktiv i eller optaget af
  • Vi giver korte og klare beskeder fx i forhold til rutiner og aktiviteter
  • Vi er opmærksomme på og italesætter kropssprog
  • Vi sprogvurderer alle 3- og 5-årige samt gør brug af 4-års sprogvurderingen til enkelte børn. Enten som opfølgning på 3-års vurderingen eller hvis de af forskellige årsager ikke har fået foretaget 3-årsvurderingen.
Børn snakker

 

Eksempler:

  • Hver morgen møder x ind. Hun er meget optaget af Barbapapa. Vi har købt bøger hjem om Barbapapa. Vi har sat billeder op af familien Barbapapa.
    Vi læser bøger og taler ud fra billeder. X ”læser” bøger om Barbapapa for andre børn og for sig selv. På den måde følger vi X´s spor, er nysgerrige sammen og fylder på, i forhold til interesse.
  • Vi gør brug af billeder af børn med forskellige ansigtsudtryk. Taler om følelser, der ligger bag udtrykket. Vi bruger det i konflikter og andre situationer mellem børn, hvor vi sætter ord på og får barnet til at sætte ord på egne følelser.
  • Vi tænker sprog ind i alle aktiviteter. Når vi spiser, når vi går tur, når vi leger, når vi tager tøj på, går på toilet, når vi holder samlinger m.m.
  • Y har brug for sprogformulering og gentagelser for at styrke ordforråd og udtale. Når der bliver arbejdet målrettet med Y vil han ikke deltage i aktiviteten. Y kan lide at lege med Lego. En voksen sørger for at sætte en leg i gang med Lego og inviterer andre med ind i legen. Den voksne har fokus på sproget i legen til fordel for alle der deltager.
  • Vi ser små film og hører sange på IPads.
  • Vi viser teater med forskellige rekvisitter og laver opvisninger.